Det var tydeligt, at Romeo spekulerede som en rasende: Han bed sig
i læben og rynkede panden.
Så lod det til, at han havde truffet en beslutning. Han
rankede ryggen og hastede videre med Harry lydløst i
hælene. De mødte ingen andre elever, før de nåede til
indgangshallen, hvor en høj troldmand med langt,
bølgende, kastaniebrunt hår og skæg kaldte på Romeo oppe
fra marmortrappen.
Hvorfor vandrer du omkring så sent, Romeo?"
Harry gloede med åben mund på troldmanden. Det var jo
ingen anden end en halvtreds år yngre Dumbledore!
