»Er der nogen der oppe?« spurgte bondemanden og kiggede op på lille Claus. »Hvorfor ligger du der? Kom hellere med ind i stuen!«
Så fortalte lille Claus, hvorledes han havde forvildet sig, og bad om han måtte blive natten over.
»Ja vist!« sagde bondemanden, »men nu skulle vi først have lidt at leve af!«
Konen tog meget venlig imod dem begge to, dækkede et langt bord og gav dem et stort fad grød. Bondemanden var sulten og spiste med rigtig appetit, men lille Claus kunne ikke lade være at tænke på den dejlige steg, fisk og kage, han vidste stod inde i ovnen.
Under bordet ved sine fødder havde han lagt sin sæk med hestehuden i, for vi ved jo, at det var den, han var gået hjemmefra med, for at få den solgt i byen. Grøden ville slet ikke smage ham, og så trådte
han på sin pose, og den tørre hud i sækken knirkede ganske højt.
