»O nej! vær ikke så slem!« og så gik de hen til åen. Da kvæget, som var tørstig, så vandet, løb det alt hvad det kunne, for at komme ned at drikke.
»Se, hvor det skynder sig!« sagde lille Claus; »det længes efter at komme ned på bunden igen!«
»Ja hjælp nu først mig!« sagde store Claus, »for ellers får du prygl!« og så krøb han i den store sæk, som havde ligget tværs over ryggen på en af tyrene. »Læg en sten i, for ellers er jeg bange, jeg ikke
synker!« sagde store Claus.
»Det går nok!« sagde lille Claus, men lagde dog en stor sten i sækken, bandt båndet fast til, og stødte så til den: Plump! der lå store Claus ude i åen og sank straks ned til bunds.
»Jeg er bange, han ikke finder kvæget!« sagde lille Claus, og drev så hjem med hvad han havde.
