丹麦语学习网
Hæderkronet kinesisk matematiker død i en alder af 97
日期:2017-07-06 16:58  点击:311
Den berømte kinesiske matematiker Wu Wenjun døde af naturlige årsager søndag i Beijing, mindre end en uge før hans 98. fødselsdag.

Wu blev født i Shanghai den 12. maj 1919. Han fik sin ph.d-grad ved universitet i Strasbourg i Frankrig i 1949 og vendte to år senere tilbage til Kina for at fortsætte sin matematiske forskning.

I 1975 blev Wu medlem af Videnskabernes Selskab i Kina, og i 1991 blev han optaget i det videnskabelige selskab for udviklingslande, ”Third World Academy of Sciences”.

Wu Wenjun er, ifølge The Paper (på kinesisk), bedst kendt for at opdage Wu-klassen og Wu-formlen i algebraisk topologi. Han er også ophavsmanden til den såkaldte ”Wu-metode”, som bruges til at få computere til at bevise matematiske læresætninger.              

Wu blev i 2000 den første vinder af Kinas fineste videnskabspris, sammen med ”hybridrisens fader” Yuan Longping.

”Jeg vil fortsatte mit arbejde, så jeg kan gøre fremskridt i mit arbejde som matematiker,” sagde den 82-årige Wu efter at have modtaget prisen.

Wu var så agtet, at han endda har fået en småplanet, som blev opdaget i 1997, opkaldt efter sig.

分享到:

02/01 16:00
首页 刷新 顶部