De to tænder, tænker jeg, tog døden ud af livets sparekasse for kong Ludvig den Ellevte og gav ham med på rejsen ind i det store udødelighedsland; de flyver, som to ildfluer, foran ham, de lyser, de brænder, de kniber ham, de uskyldige børnetænder.
Ja, det er en alvors køretur, den omnibustur på den store flyttedag!
Og når kommer den vel?
Det er det alvorlige derved, at hver dag, hver time, hvert minut kan man vente omnibussen. Hvilken af vore gerninger mon da døden tager ud af sparekassen og giver os med? Ja, lad os tænke derpå! Den flyttedag står ikke i almanakken.«
