丹麦语学习网
丹麦语新闻阅读 Kinas rumfartøjer Tianzhou-1 og Tiangong-2 sammenkoblet for sidste gang
日期:2017-09-28 15:57  点击:258
Kinas første rumfartøj til gods, Tianzhou-1, og rumlaboratoriet Tiangong-2 blev i går sammenkoblet for tredje og sidste gang. Operationen er et led i forberedelserne til en fremtidig permanent kinesisk rumstation.

Sammenkoblingen af Tianzhou-1 og Tiangong-2 blev tirsdag aften, klokken 23:58, Beijing-tid (17:58 i Danmark), erklæret for veloverstået. De to fartøjer har været koblet fra hinanden i tre måneder.

Kommandoen om at begynde mødet og sammenkoblingen blev, ifølge de kinesiske rumagentur, givet klokken 17:24, Beijing-tid. Takket være en ny og hurtigere proces, tog det seks og en halv time at fuldføre dokningen.
                          
Tidligere har en sammenkobling af fartøjer i rummet taget cirka to dage – eller 30 kredsløb. Det teknologiske gennembrud bliver for alvor vigtigt, når et bemandet Shenzhou-fartøj hurtigst muligt skal nå en fremtidig kinesisk rumstation (Chinese Space Station, forkortet CSS, på engelsk).
 
Tianzhou-1 skal snart udføre en tredje og sidste genoptankningstest med Tiangong-2, inden fragtfarfartøjet bringes ud af kredsløb over det sydlige Stillehav.
 
Tiangong-2 vil fortsætte sit kredsløb og udføre en række videnskabelige eksperimenter.

分享到:

02/08 06:21
首页 刷新 顶部