丹麦语学习网
丹麦语新闻阅读 Kinas præsident sender særlig udsending til Nordkorea
日期:2017-11-30 16:51  点击:240
Kinas præsident Xi Jinping har udpeget en særlig udsending, der på fredag skal besøge Nordkorea.

Song Tao er leder for det kinesiske kommunistpartis centralkomités afdeling for internationalt samarbejde, og han får nu til opgave at fortælle Pyonyang om resultaterne af de kinesiske kommunisters 19. nationale partikongres, fortæller Kinas statslige nyhedsbureau Xinhua  (på kinesisk).

Da USA’s præsident Donald Trump var på statsbesøg i Kina i sidste uge, lovede han og Xi hinanden at arbejde sammen for at løse atomkrisen på Den Koreanske Halvø.

Xinhua har tidligere fortalt (på kinesisk), at Song Tao også blev sendt til Vietnam og Laos som Xis særlige udsending kort efter partikongressens afslutning den 24. oktober.

Song er født i 1955 i Jiangsuprovinsen i Østkina. Han har længe arbejdet med udenrigspolitik, blandt andet som viceudenrigsminister i perioden 2011-2013. I 2015 blev han forfremmet til sit nuværende job i centralkomitéen.


分享到:

02/06 15:46
首页 刷新 顶部