丹麦语学习网
丹麦语新闻阅读 Kinas økonomiske vækst i 2017 højere end forventet
日期:2018-01-26 16:36  点击:322
Kinas bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 6,9 sidste år og overgik dermed den 6,8-procents vækst som mange internationale institutioner havde forventet.

Fan Hengshan, vicegeneralsekretær i Kinas Nationale Kommission for Udvikling og Reform, offentliggjorde i dag de nye væksttal ved det årlige finans- og økonomiforum i Beijing, skriver The Paper (på kinesisk).

Sidste års vækst var 0,2 procentpoint højere end i 2016, og dermed er der sat en stopper for Kinas nedadgående vækstkurve. Vækstraten er gradvist faldet fra 10,3 procent i 2010 til 6,7 procent i 2016.

Kinas statsminister Li Keqiang sagde på Lancang-Mekong-topmødet i Cambodia, at den uventet høje vækst i 2017 kan tilskrives (link på kinesisk) at Beijing i høj grad har droppet stimuluspolitik til fordel for effektive reformer og bedre makro-økonomisk kontrol. Desuden er nye vækstmotorer trængt ind på markedet.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, siger Fan Hengshan, som ikke forestiller sig, at årets vækstrate vil være højere end i 2017.

”Personligt forventer jeg en vækst på 6,5 til 6,8 procent,” siger han og beroliger investorer ved at tilføje, at Kinas økonomi ser stabil ud.


分享到:

01/25 03:57
首页 刷新 顶部