丹麦语学习网
丹麦语新闻阅读 Dansk satellit om bord på kinesisk rumraket
日期:2018-02-02 17:15  点击:354
Kina vil på fredag affyre en rumraket, som vil have blandt andet den danske satellit GomX-4A og ESA’s næsten identiske GomX-4B med om bord.

Satellitterne skal teste inter-satellit-kommunikation, mens de er i kredsløb. De havregrynspakke-store satellitter vil blive opsendt fra det kinesiske satellitopsendingscenter Jiuquan i Gobi-ørkenen den 2. februar omkring klokken 15:50 lokal tid (klokken 8:50 dansk tid).

”De to CubeSat-satellitter skal teste kommunikation mellem hinanden og til jorden,” fortæller Roger Walker, som er står i spidsen for ESA’s CubeSat-initiativ.

CubeSats er miniaturesatellitter, som tit bliver sendt med som ekstra last på rummissioner, og det er også tilfældet for fredagens opsending. Hovedlasten på Long March 2D-raketten vil være Zhangheng-1-missionen, også kendt som Kinas seismoelektromagnetiske satellit.

Det er et kinesisk-italiensk samarbejdsprojekt om en 730 kilo tung satellit, der i løbet af sine planlagte fem år i kredsløb skal undersøge elektromagnetiske og atmosfæriske fænomeners sammenhæng med seismiske aktiviteter, som jordskælv, på jorden.

Udover hovedlasten, Zhangheng-1, og danske GomX-4A og den europæiske GomX-4B, vil Long March 2D-raketten også have to argentinske satellitter, en kommerciel kinesisk satellit og den kinesiske ”ungdomssatellit” Shaonian Xing (少年星) med om bord. Sidstnævnte er designet af kinesiske skoleelever, som led i et undervisningsprojekt.

分享到:

01/24 16:51
首页 刷新 顶部