Notice: Undefined index: wap_charset in /data/web/xiaoyuzhong/shouji/global.func.php on line 12

Notice: Undefined index: group_show in /data/web/xiaoyuzhong/shouji/article.inc.php on line 27

Notice: Undefined index: fee_currency in /data/web/xiaoyuzhong/shouji/content.inc.php on line 7

Notice: Undefined index: group_show in /data/web/xiaoyuzhong/shouji/content.inc.php on line 10
丹麦语新闻阅读 Kinesisk politi bruger ansigtsgenkendelsesbriller til at fange forbrydere_丹麦语学习网手机版
丹麦语学习网
丹麦语新闻阅读 Kinesisk politi bruger ansigtsgenkendelsesbriller til at fange forbrydere
日期:2018-02-12 13:33  点击:816
Politibetjente på en banegård i Zhengzhou, hovedstaden i den centralkinesiske provins Henan, er blevet udstyret med ansigtskendelsesbriller. Brillerne skal gøre dem i stand til at finde mistænkte i menneskemylderet, som det forestående kinesiske nytår, også kaldet forårsfesten, bringer med sig.

Ifølge nyhedsportalen Guancha (link på kinesisk), har betjentene brugt de futuristiske briller siden den 1. februar, da verdens største årlige folkevandring gik i gang.

Strømmen af passagerer til og fra Zhengzhou Øst-stationen forventes at stige til gennemsnitligt 70.000 om dagen i løbet af de næste par dage og kulminere med 120.000 passagerer dagligt i næste uge. Politibetjente ved samtlige stationens fire indgange er pålagt at bruge brillerne.

Når de får øje på nogen, der virker mistænkelige, sendes information fra brillerne til en tablet, som kan søge i politiets databaser og finde fotografier og flere oplysninger.

Politiet har, ifølge kinesiske medier, ind til videre identificeret syv personer på flugt, blandt dem flugtbilister og folk med tilknytning til ulovlig menneskehandel. Desuden er 26 personer med falske rejsedokumenter opfanget af betjente med ansigtsgenkendelsesbriller.

Det nye kinesiske år, Hundens År, begynder den 16. februar. Millioner af kinesere tager på denne tid af året hjem til deres familier for at fejre højtiden sammen med deres familier.

分享到:

11/11 22:32
首页 刷新 顶部