丹麦语安徒生童话之枞树3

Det havde slet ingen fornøjelse af solskinnet, af faglene eller de
røde skyer, som morgen og aften sejlede hen over det.
Var det nu vinter, og sneen rundt omkring lå gnistrende hvid, så
kom tit en hare springende, og satte lige over det lille træ, o, det var
så ærgerligt! - Men to vintre gik, og ved den tredje var træet så stort,
at haren måtte gå uden om det. O, vokse, vokse, blive stor og gam-
mel, det var dog det eneste dejlige i denne verden, tænkte træet.