»I aften,« sagde de alle sammen, »i aften skal det stråle!«
»O!« tænkte træet, »var det dog aften! Var bare lysene snart tændte!
Og hvad mon da sker? Mon der kommer træer fra skoven og ser på
mig? Mon gråspurvene flyver ved ruden? Mon jeg her vokser fast og
skal stå pyntet vinter og sommer?«
Jo, det vidste god besked; men det havde ordentlig barkepine af
bare længsel, og barkepine er lige så slemt for et træ, som hovedpine
for os andre.
Nu blev lysene tændt. Hvilken glans, hvilken pragt, træet bævede i alle
grene derved, så at et af lysene stak ild i det grønne; det sved ordentligt.
»Gud bevare os!« skreg frøknerne og slukkede i en hast.