»Hvad er det, de gør?« tænkte træet. »Hvad skal der ske?« Og lysene
brændte lige ned til grenene, og eftersom de brændte ned, slukkede
man dem, og så fik børnene lov til at plyndre træet. O, de styrtede ind på
det, så at det knagede i alle grene; havde det ikke ved snippen og guld-
stjernen været bundet fast til loftet, så var det styrtet om.
Børnene dansede rundt med deres prægtige legetøj, ingen så på
træet uden den gamle barnepige, der gik og tittede ind imellem gre-
nene, men det var bare for at se, om der ikke var glemt endnu en figen
eller et æble.