»O!« sagde Klods-Hans, »det er ikke til at tale om! Hvor hun vil
blive glad, kongedatteren !«
»Uh!« sagde brødrene, »det er jo pludder, der er kastet lige op af
grøften!«
»Ja det er det!« sagde Klods-Hans, »og det er den fineste slags, man
kan ikke holde på den!« Og så fyldte han lommen.
Men brødrene red alt hvad tøjet kunne holde, og så kom de en hel
time forud og holdt ved byens port, og der fik frierne nummer efter-
som de kom, og blev sat i række, seks i hvert geled og så tæt at de ikke
kunne røre armene og det var nu meget godt, for ellers havde de
sprættet rygstykkerne op på hverandre, bare fordi den ene stod foran
den anden.