»Kan en anden ikke gøre det?« spurgte musekongen.
»Nej,« sagde musen, »den kraft er kun i musekongens hale!«
Og vandet skrupkogte, og musekongen stillede sig tæt ved, det var
næsten farligt, og han stak halen ud, således som musene gør i mælke-
stuen, når de skummer fløden af et fad og derpå slikker halen, men han
fik sin kun ind i den varme damp, så sprang han straks ned:
- »Naturligvis, du er min dronning!« sagde han, »suppen vil vi
vente med til vort guldbryllup, så har de fattige i mit rige noget at
glæde sig til og en lang glæde!«
Og så holdt de bryllup; men flere af musene, da de kom hjem, sagde:
»Man kunne da ikke kalde det suppe på en pølsepind, det var snarere
suppe på en musehale!« - Et og andet af hvad der blev fortalt, fandt de,