丹麦语安徒生童话之一点成绩6

Og det gjorde han. Inde i byen, da han kom tilbage og blev mester,
murede han op hus ved hus, en hel gade; da den stod, så godt ud og gav
byen anseelse, så byggede husene for ham et lille hus, der skulle være
hans eget; men hvorledes kunne husene bygge? Ja spørg dem ad, og de
svarer ikke, men folk svarer og siger: »Jo vist har den gade bygget ham
hans hus!«
Lille var det og med lergulv, men da han med sin brud dansede hen
over det, blev gulvet blankt og bonet, og fra hver sten i væggen sprang
en blomst, det var lige så godt som et kostbart betræk. Det var et
yndigt hus og et lyksaligt ægtepar. Lavsfanen vajede udenfor, og
svende og læredrenge råbte: Hurra! Jo, det var noget! Og så døde han,
det var også noget!