丹麦语安徒生童话之老橡树的最后一梦9

stjernerne blev synlige ved dagen, så store og blanke; hver af dem
blinkede som et par øjne, så milde, så klare; de mindede om kendte,
kærlige øjne, barneøjne, kærestefolksøjne, når de mødtes under træet.
Det var et livsaligt øjeblik, så frydefuldt! Og dog, i al den fryd
fornam det en længsel og lyst efter, at alle de andre skovens træer
dernede, alle buske, urter og blomster måtte kunne løfte sig med, føle
og fornemme denne glans og glæde. Det mægtige egetræ, i al sin
herligheds drøm, var ikke fuldt lykkeligt, uden at have dem med alle,
små og store, og denne følelse bævede igennem grene og blade, så
inderligt, så stærkt som i et menneskes bryst.