丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿47

hun drog jernpinden ud af den stængede lem,
listede sig ned til fangen; han sov; hun rørte ved ham med sin kolde,
klamme hånd, og da han vågnede og så den hæslige skikkelse, gøs han,
som for et ondt syn. Hun drog sin kniv, overskår hans bånd og vinkede
ad ham, at han skulle følge med hende.
Han nævnede hellige navne, gjorde korsets tegn, og da skikkelsen
stod uforandret, sagde han Bibelens ord:
»Salig er den, som handler forstandig mod den ringe; Herren skal
redde ham på en ond dag! - Hvo er du? Hvorfra dette ydre af dyret og
dog fald af barmhjertighedens gerning!«
Paddeskikkelsen vinkede, og førte ham bag skjulende tæpper hen ad
en ensom gang, ud til stalden, pegede på en hest, han svang sig op på
den, men også hun satte sig der forrest og holdt sig i dyrets manke.