han holdt den skønneste, unge kvinde i sine arme og forfærdedes derover,
sprang ned fra hesten, standsede den, idet han troede at møde en ny
ødelæggende trolddom; men ung Helga var i samme spring også på
jorden, den korte barnekjole nåede hende kun til knæet; den skarpe
kniv rev hun af sit bælte og styrtede ind på den overraskede.
»Lad mig nå dig!« råbte hun, »lad mig nå dig, og kniven skal
komme op i dig! Du er jo bleg som hø! Træl! Skægløs!«
Hun trængte ind på ham; de brødes i en svær kamp, men det var
som om en usynlig kraft gav den kristne mand styrke; han holdt hende
fast, og det gamle egetræ tæt ved kom ham til hjælp ved ligesom med
sine fra jorden halvt løsnede rødder at binde hendes fødder, der var
gledet ind under dem.