De red ud af skoven, hen over heden, atter igennem vejløse skove,
da mødte de hen imod aften røvere.
»Hvor har du stjålet den dejlige glut!« råbte de, stoppede hesten,
rev de to ridende ned, thi mandsstærke var de. Præsten havde ikke
andet værge end kniven, som han havde taget fra liden Helga, den
stødte han om sig med, en af røverne svingede sin økse, men den unge,
kristne mand gjorde et lykkeligt spring til side, ellers var han blevet
ramt, nu får øksens æg dybt ind i hestens hals, så blodet strømmede ud
og dyret styrtede til jorden; da for liden Helga, som vækket af sin
lange, dybe tankehvile, hen og kastede sig over det gispende dyr; den
kristne præst stillede sig foran hende til værn og værge, men en af
røverne svingede sin tunge jernhammer mod hans pande, så at den
knustes og blod og hjerne sprøjtede rundt om, død faldt han til jorden.