Det kan der ikke blive tale om," sagde professor McGonagall med hævede øjenbryn. ,,Professor Smørhår bad udtrykkeligt om at få dig som assistent i aften. I starter begge præcis klokken otte."
Harry og Ron traskede nedtrykte ind i Storsalen med Hermione i hælene - hendes ansigtsudtryk sagde så meget som, tja, I har jo selv overtrådt reglementet og må bøde for det. Harry havde næsten mistet sin appetit efter professor McGonagalls besked. Både han og Ron syntes, at de havde fået den værst tænkelige straf.