Brians far bed i rattet af ærgrelse. Det var ikke noget han plejede at gøre. At bide i rattet. Men det med at bide i tingene var ligesom kommet over ham på det sidste.
Han sprang tænderskærende ud af vognen.
-Sese, jaja, mumlede han med et satanisk smil. Selvom der jo sådan set slet ikke var noget at grine af. Brians far gik tre gange rundt om Alfettaen .
Ind imellem sparkede han til den.
-Sådan en gammel møgspand, fnøs han hånligt, lortet har kun kørt ti tusind kilometer, og nu har den allerede en bule fortil.