- Jeg vil væk, væk, væk, tænkte hun, og begyndte at løbe ned af bjergsiden. Hun gled i mudderet, og slog sit ben, så hun ikke kunne løbe særlig stærkt, og kort efter hørte hun en uhyggelig lyd. Flaks, flaks, flaks.
- Jeg sagde du ikke skulle stikke af, brølede dragen, for det var ham, der flaksede.
Og så løb prinsessen endnu stærkere. Det gjorde ondt i benet, men hun løb og løb, mens sveden dryppede ned af hendes ryg.
- Du skal i mit hul, brølede dragen. Og i det samme mærkede prinsessen en drageklo på ryggen. Hun blev løftet op i luften, og selv om hun skreg, fløj dragen hende tilbage i hulen. Han skubbede en sten væk, og prinsesse Prut kunne se ned i et dybt hul.
- Der skal du ned, sagde dragen vredt, og så slap han hende, så hun faldt ned gennem hullet.