Så har Dobby intet valg," sagde alfen bedrøvet, og før Harry nåede at blinke med øjnene, var Dobby henne ved døren i et eneste spring. Han åbnede den og sprintede ned ad trappen.
Tør i munden og med en mave, der føltes som en indre elevator, løb Harry efter ham - så stille og lydløst, det var muligt i den hektiske stemning. Han tog trappen i to spring og landede som en kat på tæppet nede i entreen, idet han så sig fortvivlet omkring efter Dobby. Inde fra Spisestuen hørte han onkel Vernon sige, ,,... fortæl endelig Petunia den overmåde morsomme historie om de amerikanske blikkenslagere, hr. Mason. Min kone kan næsten ikke vente på at høre om
Harry løb hen ad gangen og ud i køkkenet. Her mødte ham et syn, der næsten fik ham til at besvime af rædsel.