英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语
Skoleekspert efterlyser flere tests i folkeskolen og forældre, der tør opdrage.
»Det har været overraskende. Og trist!«. Ordene falder tungt og med en alvorlig tone.
Kinesiske Xinxin Ren Gudbjörnsson taler om den danske folkeskole, som hun mener står over for nogle voldsomme problemer.
De seneste fire måneder har hun været i kontakt med en lang række tosprogede familier i forbindelse med udviklingen af DR-programmet ’Xinxin og de fortabte indvandrere’, der har premiere i aften.
I serien ser man, hvordan hun hjælper tre familier med børn, der klarer sig dårligt i skolen.
»Jeg er chokeret over, hvor mange af de børn, jeg mødte, som var decideret analfabeter«, fortæller hun.
Hvorfor er det overraskende for dig, for hvis man kommer med en anden baggrund, der måske endda har været traumatisk, og med en anden kultur og et andet sprog, bliver man næppe den dygtigste elev?
»Netop den indstilling, der ligger i det spørgsmål, er svaret på, hvorfor det er gået, som det er gået. I den danske folkeskole siger man: »Nårh, det er også synd for dig, at du har den sociale arv. Derfor kræver vi ikke så meget af dig«. Det har jeg selv oplevet som indvandrerbarn i den danske folkeskole. Det er også generelt, at man ikke kræver nok af de elever, der regner og læser dårligt. I Kina ville man sige til et indvandrerbarn: »Du skal arbejde meget hårdere for at opnå det samme som de andre. Så se at komme i gang««, siger Xinxin Ren Gudbjörnsson, der kom til Danmark i 1991 og har gået i skole både i Kina og i flere folkeskoler i Danmark.
LÆS OGSÅHeldagsskolen fastholder de svage børn
Men hvis de børn vitterlig har det svært fagligt, kan man vel ikke kræve det samme?
»Hvis man ikke gør det, bliver det endnu sværere for de her børn senere hen. Når de kommer ud i den anden ende af folkeskolen, bliver der jo ikke taget samme hensyn. På arbejdsmarkedet står der ikke en chef og siger: »Nårh, det er synd for dig, så her har du et job«. Så i virkeligheden er det uretfærdigt, det, man gør mod børnene i folkeskolen«.
Så samfundet og skolerne gør ikke det bedste for fagligt svage børn?
»Nej. Blandt andet fordi man fokuserer for meget på dårlige undskyldninger i Danmark. I folkeskolen siger man ofte: »Jamen, det er også, fordi det her barn har problemer derhjemme«, og så accepterer man, at de er fagligt svage, i stedet for at fokusere på, hvordan børnene kan blive bedre. Problemet er også, at man i Danmark kræver, at lærerne både skal undervise, opdrage, være en slags ven for børnene og deres psykolog. Det er mange ting at kræve af lærerne. Skolerne tør ikke være upopulære og sige til forældrene, at opdragelsen, det er altså deres opgave«.
Men at få forældre til at opdrage mere på deres børn og gøre dem mere motiveret for at gå i skole, er ikke noget, man bare lige gør?
»Nej. Det er en stor udfordring, at mange forældre ikke støtter deres børn i deres skolegang og skubber ansvaret fra sig og siger, at det er skolens opgave at opdrage på deres børn. Den mentalitet skal man gøre op med, og det er ikke en let kamp. I Kina bruger staten meget tid på at vise vejen for forældrene. De giver ideer og værktøjer til forældrene. Faktisk tror jeg, at danske forældre er villige til det, men mange føler sig stressede og hjælpeløse«.
LÆS OGSÅDen danske folkeskole er for de middelmådige elever
Hvordan vurderer du, at det generelt står til, i forhold til hvad eleverne i folkeskolen kan?
»Jeg er ikke imponeret ud fra det, jeg har set. Jeg kan ikke forstå de politikere, der siger, at det går godt i folkeskolen. Jeg har meget svært ved at forstå det. Man burde først og fremmest fokusere på basale kundskaber som at læse, skrive og regne«.
Er det ikke netop det, man gør?
»Nej, slet ikke«, griner Xinxin Ren Gudbjörnsson og fortsætter:
»Lærerne bruger meget tid på andre ting – som utilfredse forældre. Ting, som kommer ved siden af det faglige, men som fylder det hele«.
Hvad ser du ellers som nogle af de mest fundamentale problemer i folkeskolen?
»Eksempelvis at kravene til, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, ikke er tydeligt nok. Hvis man lavede minimum en test om året i alle fag, ville man kunne finde ud af, om eleven har nået det, som han eller hun skulle. Hvis man ikke kan læse eller regne i slutningen af 4. klasse, hvorfor skal man så sende barnet i 5., som det sker i folkeskolen?«.
LÆS OGSÅKloge børn står i kø til specialskoler
Du taler om tests, men det er jo ikke sikkert, at det vigtigste mål med at gå i folkeskolen er at blive så fagligt dygtig som muligt. Der er også andre elementer som demokratisk dannelse?
»Jeg taler ikke om, at alle skal have høje karakterer. Jeg taler om at kunne det basale, og dem, der ikke kan det, skal skolerne være bedre til at tage hånd om. Og så skal lærerne lade være med at spå om, hvad de fagligt svage elever ikke kan blive til. En af de drenge, vi hjælper i programmet, får at vide af sin lærer, at han aldrig vil kunne komme til at læse som en voksen. Når serien er slut, vil man se, at læreren tog fejl. Han lærer at læse, fordi hans mor træner hårdt med ham hver dag«.
Målet med skolereformen er netop at gøre eleverne bedre og især løfte de cirka 15 procent, der skriver og regner meget dårligt. Kan reformen hjælpe på det?
»Jeg kan ikke se det. Skolereformen er ikke det gyldne svar. Ja, eleverne får en længere skoledag, men det hænger slet ikke sammen med, at lærerne samtidig får mindre forberedelsestid. Mere undervisning i sig selv hjælper ikke, hvis ikke den er god og velforberedt. I Kina lægges der meget vægt på at give eleverne feedback på de ting, de laver, fordi det giver store muligheder for forbedring. Jeg hører fra lærere i Danmark, at med reformen er der mindre tid til forberedelse og evaluering. På mig virker det stødende«.
Xinxin Guldbjörnsson
Blå bog
Kom til Danmark fra Kina i 1991. Har en kandidatgrad i sprog og kommunikation fra CBS. Aktuel i DR’s serie ’Xinxin og de fortabte indvandrere’. Var i foråret 2013 med i DR’s serie ’Tigermor og lektiekuren’.
Foredragsholder og forfatter til bogen ’Hvorfor er kinesiske forældre så mærkelige?’