丹麦语新闻阅读 Filmanmeldelse: Enter the Dragon at 45 – Boards don’t hit back

Da Enter the Dragon havde verdenspræmiere i Hong Kong den 26 juli, 1973, var byen stadig bevæget af filmstjernens død, Bruce Lee, som døde mindre end en uge forinden.
 
Lee begyndte sin karriere som barneskuespiller i Hong Kong, hvorefter han flyttede til USA for at lave sin egen kampsport, Jeet Kune Do, og medvirkede i tv-serier såsom The Green Hornet. Da han tog tilbage til Hong Kong, havde han lavet tre film om kampsport: The Big Boss, Fist of Fury og Way of the Dragon – som alle slog billetindtægternes rekord.
 
Enter the Dragon, den første kampsportsfilm produceret af et Hollywoodstudie, skulle have været Lees internationale gennembrud. Efterfulgt af et kæmpe markedsføringsskub fik Enter the Dragon præmiere i USA den 19 august, 1973. Filmen blev en kæmpe succes, med en indtjening på mere end 90 Mio dollars, med et budget på bare 850,000 dollars. Det lykkedes også at gøre Lee til en legende verden over, som betød at han kom i samme kaliber, som den amerikanske skuespiller James Dean og den kinesiske stumfilms skuespillerinde Ruan Lingyu, som underholdningsindustrien elsker at tilbede.
 
Man, you come right out of a comic book
 
Enter the Dragon er i sig selv en underligt film at bygge en legende på. Filmen kombinerer det absolut bedste fra forskellige filmgenre, som frit blander kampsport, blaxploitation, spionfilm, gamle tegneserier og eventyrs serier, sex og vold.
 
Bruce Lee har rollen som Lee, en mester i Shaolin kampsportskunsten, som udsendes af den britiske efterretningstjeneste for at infiltrere en kampturnering, organiseret af kongen af hårde stoffer Han (Shih Kien) på hans egen ø. For at gøre omstændighederne mere personlige er Han’s bodyguard O’Hara (Bob Wall) ansvarlig for Lee’s søsters (Angela Mao Ying) død.
 
Derudover deltager to af hans venner, Roper (John Saxon), en gambler som prøver at tjene penge for at udligne sin gæld, samt Williams (Jim Kelley), en vietnamesisk dyrelæge som er definitionen af cool.
 
Plottet, som har store mængder kampscener, følger derefter turneringens en-mod-en kamp samt Lee der prøver at finde ud af mere om øen og dets mystiske ejer, med hjælp fra en undercover agent Mei Ling (Betty Chung). Filmen kulminerer da Lee besejrer Han i en kamp inde i et betagende rum fyldt med spejle.
 
Why doesn’t somebody pull out a. 45 and, bang, settle it?
 
I forhold til manuskriptet, så er Enter the Dragon ikke noget specielt. Historien går fra kliche til kliche og til tider grænser til orientalisme. 
 
Der er også en understrøm af chauvinisme gennem hele filmen, med de fleste af de kvindelige karakterer som fungerer som villige sexpræmier for de hyperaktive maskuline hovedkarakterer.
 
Instruktøren Robert Clouse gør et godt stykke arbejde ved at fremstille filmens mange kampe, og den er fyldt med smarte, visuelle ideer. Dog mangler filmen et form for personligt præg, og det er ret åbenlyst hvem filmens rigtige forfatter er.
 
Han’s ø har en fantastisk beliggenhed. Dækket af junglen og Han’s kæmpe palads som huser blandt andet det førnævnte spejlrum, utallige stykker af eksotiske kampudstyr, en guillotine som fungerer som er elevator samt en gigantisk underjordisk hule fyldt med stoffer, slaver i bure og nok lakajer til at sørge for et par aftener med skydeøvelser for Lee.
 
Han i sig selv er en fantastisk skurk, selv de andre karakterer i filmen er forbløffet over hans bizarre træk. Han er essentielt en Bond skurk (han bærer bogstavelig talt rundt på en langhåret kat) kombineret med en Bond håndlanger (hans venstre hånd bliver taget af og kan ændres til hvilken som helst af de tre skarpe knive).
 
Af de andre karakterer, så er det William som gør det største indtryk med sin afslappet blaxploitation kølighed, mens O’Hara får filmens bedste scene da Lee får sin hævn i en episk kamp.
 
The art of fighting without fighting.
 
Enter the Dragon er ikke noget uden dets skuespillere. Bruce Lee, som mere eller mindre spiller en mere ekstrem version af sig selv, kommer ud over skærmen med sin naturlige karisma. Sjældent er det, at en kampsportskunster som er lige så interessant at se på når han laver absolut ingenting, som når han vinder over utallige fjender.
 
Mens andre film af denne genre har en hovedperson som først opleder nederlag, hvorefter han med en stram træning opnår sejr, så er Enter the Dragons første talte sætning en lykønskning til Lee om at hans talenter går langt over det fysiske niveau. Og derfra bygger filmen ham op til en ægte dødsengel.
 
Kampscenerne, som er koreograferet af Lee, overrasker ikke når filmen virkelig skinner igennem. I filmens første duel ser man Lee sejre over den senere Hong Kong stjerne Sammo Hung og tingene bliver kun bedre derfra. Lee finder endda tiden til hurtigt at få et barn af vejen, som senere hen ville blive lige så kendt som manden ham selv: Jackie Chan arbejdede nemlig stadig som stuntmand under filmingen.
 
Not thinking, yet not dreaming
 
I sin selvbiografi skriver Jackie Chan om Lee: ”Han havde talent og personlighed, som vil gøre hans film til klassikere for evigt. Hans liv sluttede før han selv fik chancen.”
 
Dette er sandt for Enter the Dragon. En film kan ikke rigtigt stige til stjernerne, når stjernen er lavet af ren karisme og talent.
 
Grundet dette, er det derfor en smule overraskende at se at Enter the Dragon blive genindspillet af instruktøren David Leitch, da den originale læner sig så meget op ad hovedpersonen. Dog har Leitch vist sig selv at være blandt verdens mest fantasifulde aktion instruktører, med John Wick og Atomic Blonde, så måske derfor er det bedst at se Enter the Dragon som en tabula rasa film, da det vil være nemt for Leitch at fremvise hvilken som helst form for vision, som han skulle have for filmens plot. 
 
Derudover er det ikke overraskende at den originale Enter the Dragon stadigvæk bliver set den dag i dag. Den er intet mindre end utrolig sjov, og mange af dets kampscener er blandt de bedste på film. Det er bare en skam, at i stedet for at blive endnu en fantastisk rolle på oversigten over Lee’s film, så blev det et minde om ham og hans betragtelige talenter.