Hvor skulle de hen? Hvad forestod dem?
I foråret, da svalen og storken kom, spurgte træet dem: »Ved I ikke,
hvor de førtes hen? Har I ikke mødt dem?«
Svalerne vidste ikke noget, men storken så betænkelig ud, nikkede
med hovedet og sagde: »Jo, jeg tror det! Jeg mødte mange nye skibe
da jeg fløj fra Ægypten; på skibene var prægtige mastetræer, jeg tør
sige, at det var dem, de lugtede af gran; jeg kan hilse mange gange, de
knejste, de knejste!«