丹麦语安徒生童话之枞树6

»O, var jeg dog også stor nok til at flyve hen over havet! Hvorledes
er det egentligt dette hav, og hvad ligner det?«
»Ja det er så vidtløftigt at forklare!« sagde storken, og så gik den.
»Glæd dig ved din ungdom!« sagde solstrålerne. »Glæd dig ved din
friske vækst, ved det unge liv, som er i dig!«
Og vinden kyssede træet, og duggen græd tårer over det, men det •
forstod grantræet ikke.