丹麦语安徒生童话之枞树7

Når det var ved juletid, da blev ganske unge træer fældet, træer som
tit ikke engang var så store eller i alder med dette grantræ, der hverken
havde rast eller ro, men altid ville af sted; disse unge træer, og de var
just de allersmukkeste, beholdt altid deres grene, de blev lagt på vog-
ne, og heste trak dem af sted ud af skoven.
»Hvorhen skulle de?« spurgte grantræet. »De er ikke større end
jeg, der var endogså ét, der var meget mindre; hvorfor beholdt de alle
deres grene? Hvor kører de hen?«