丹麦语安徒生童话之枞树22

»Nu er det vinter derude!« tænkte træet. »Jorden er hård og dækket
med sne, menneskene kan ikke plante mig; derfor skal jeg nok stå her
i læ til foråret! Hvor det er velbetænkt! Hvor dog menneskene er
gode! - Var her kun ikke så mørkt og så skrækkeligt ensomt! - Ikke
engang en lille hare! - Det var dog så artigt der ude i skoven, når sneen
lå, og haren sprang forbi; ja selv da den sprang hen over mig, men det
holdt jeg ikke af den gang. Her oppe er dog skrækkeligt ensomt!«