»Pi, pi!« sagde en lille mus i det samme og smuttede frem; og så
kom der nok en lille. De snusede til grantræet og smuttede mellem
grenene på det.
»Det er en gruelig kulde!« sagde de små mus. »Ellers er her velsig-
net at være! Ikke sandt, du gamle grantræ?«
»Jeg er slet ikke gammel!« sagde grantræet; »der er mange, der er
meget ældre end jeg!«