丹麦语安徒生童话之她是一个废物13

Da han vel var borte, kaldte min
madmoder mig ind for sig; alvorlig og dog så mild stod hun, talte, som
Vorherre ville kunne det; hun klarede for mig afstanden i ånd og
sandhed imellem ham og mig. »Nu ser han på, hvor godt du ser ud,
men udseendet vil gå bort! Du er ikke oplært, som han, I når ikke op
til hinanden i åndens rige, og deri ligger ulykken. Jeg agter den fattige,
sagde hun, hos Gud kan han måske få en højere plads, end mange rige
men man må ikke på jorden gå over i et galt spor, når man kører
fremad, ellers vælter vognen, og I to ville vælte! Jeg ved, at en brav
mand, en håndværksmand har friet til dig, det er Erik Handskemager,
han er enkemand, har ingen børn, står sig godt, tænk derover!«