Hvert ord, hun sagde, var som knive gennem mit hjerte, men konen havde
ret! Og det knugede mig og tyngede mig! - jeg kyssede hendes hånd
og græd mine salte tårer, og det endnu mere, da jeg kom ind i mit
kammer og lagde mig over min seng. Det var en tung nat, som fulgte,
Vorherre ved, hvad jeg led og stred. Så gik jeg om søndagen til Her-
rens bord for at få lys i mig. Da var det ligesom en tilskikkelse; idet jeg
gik ud af kirken, mødte jeg Erik Handskemager. Så var der ikke læn-
gere tvivl i mit sind, vi passede for hinanden i stilling og vilkår, ja han
var endogså en velhavende mand, og så gik jeg lige hen til ham, tog
hans hånd og sagde: er dine tanker endnu til mig?