丹麦语安徒生童话之她是一个废物15

-Ja evig og altid!
sagde han. - Vil du have en pige, der agter og ærer dig, men ikke
holder af dig, men det kan vel komme! - Det vil komme! sagde han, og
så gav vi hinanden hånden. Jeg gik hjem til min madmoder: Guld-
ringen, som sønnen havde givet mig, bar jeg på mit bare bryst, jeg
kunne ikke sætte den på min finger ved dagen, men kun hver aften, når
jeg lagde mig i min seng. Jeg kyssede ringen, så at min mund blødte
ved det, og så gav jeg den til min madmoder, og sagde, at i næste uge
ville der blive lyst fra prædikestolen for mig og handskemageren. Så
tog min madmoder mig i sin arme og kyssede mig - hun sagde ikke, at
jeg ikke duede, men den gang var jeg måske også bedre, skønt jeg ikke
endnu havde prøvet så megen verdens modgang. Og så stod bryllup-
pet ved kyndelmisse; og det første år gik godt, vi holdt svend og dreng,
og du, Maren, tjente os.«