丹麦语安徒生童话之她是一个废物17

Og hun talte om sin prøvelses tunge dage, hvorledes ulykken lige-
som væltede ind over dem. De ejede fem hundrede Rigsdaler, og da
der i gaden var et hus at få for to hundrede, og det ville betale sig at få
det revet ned og bygge et nyt, så blev huset købt. Murer og tømrer
gjorde overslag, at det videre ville koste ti hundrede og tyve. Kredit
havde Erik Handskemager, pengene fik han til låns fra København,
men skipperen, der skulle bringe dem, forliste og pengene med.
»Da var det, jeg fødte min velsignede dreng, som her sover. Fader
faldt i en svær, langvarig sygdom; i tre fjerdingår måtte jeg klæde ham
af og på. Det gik rent tilbage for os, vi lånte og lånte; alt vort tøj gik,
og fader døde fra os! - Jeg har slidt og slæbt, stridt og stræbt for
barnets skyld, vasket trapper, vasket linned, groft og fint, men jeg skal
ikke have det bedre, vil Vorherre! Men han løser nok op for mig og
sørger for drengen.«