丹麦语安徒生童话之她是一个废物18

Og så sov hun.
Ud på morgenen følte hun sig styrket og stærk nok, som hun tro-
ede, til igen at gå til sit arbejde. Hun var netop kommet ud i det kolde
vand, da greb hende en rystelse, en afmagt; krampagtigt tog hun for
sig med hånden, gjorde et skridt opad og faldt om. Hovedet lå på det
tørre land, men fødderne ude i åen, hendes træsko, som hun havde
stået med på bunden, - i hver af dem var der en visk halm, drev på
strømmen; her blev hun fundet af Maren, der kom med kaffe.
Fra byfogden havde der hjemme været bud, at hun straks måtte
møde hos ham, han havde noget at sige hende. Det var for sent. En
barberer blev hentet til åreladning; vaskekonen var død.