丹麦语安徒生童话之两个姑娘3

»Ja, jeg lader før mine to arme knække af!« sagde den ældste.
Hjulbøren havde dog en anden mening, og hjulbøren var noget,
han anså sig for en kvart karet, idet den gik på ét hjul.
»Jeg må dog sige Dem, at det at kaldes jomfru er temmelig almin-
deligt og ikke nær så fint, som at kaldes stempel, thi ved at føre det
navn, kommer man i række med signeterne, og tænk på lovens signet,
det er det, der giver lovens segl. I Deres sted ville jeg opgive jom-
fruen!«
»Aldrig! Det er jeg for gammel til!« sagde den ældste.