丹麦语安徒生童话之两个姑娘4

»Aldrig! Det er jeg for gammel til!« sagde den ældste.
»De kender nok ikke noget, som kaldes den europæiske nødvendig-
hed!« sagde det ærlige gamle favnemål. »Man må begrænses, under- ordne sig, føje sig i tid og nødvendighed, og er det en lov, at jom-
fruen skal kaldes stempel, så må hun kaldes stempel. Enhver ting har
sit favnemål!«
»Så ville jeg dog hellere,« sagde den yngste, »lade mig kalde frøken,
når galt skulle være, frøken smager dog altid lidt af jomfru!«
»Men jeg lader mig hellere hugge til pindebrænde!« sagde den
gamle jomfru.