丹麦语安徒生童话之在遥远的海极4

- Og de lo og de græd, og han, under
is og sne, der i åndens verden, under engelens vinger så og hørte det
alt, lo med dem og græd med dem. Og der blev læst højt af brevet selv
de Bibelens ord: »Ved det yderste hav, hans højre hånd vil holde mig
fast!« Som dejlig salmesang klang det rundt om, og engelen lod sine
vinger, som et slør lægge sig om den sovende, - drømmen var endt -
det var mørkt i snehuset, men Bibelen lå under hans hoved, troen og
håbet lå i hans hjerte; Gud var med og hjemmet var med - »ved det
yderste hav!«