Der var så meget legetøj i børnenes stue; øverst på skabet stod spare-
bøssen, den var af lertøj, i skikkelse af en gris, den havde naturlig
sprække i ryggen og sprækken var med en kniv gjort større, at der også
kunne gå sølvdalere ind, og der var gået to, foruden mange andre
skillinger. Pengegrisen var så proppet, at han ikke længer kunne rasle,
og det er det højeste en pengegris kan bringe det til. Der stod han nu
øverst på hylden og så ned på alt i stuen, han vidste nok at med hvad
han havde i maven kunne han købe det hele, og det er at have en god
bevidsthed.