Det tænkte de andre også på, om de ikke sagde det, det var jo andet
at tale om. Kommodeskuffen stod på klem, og der rejste sig en stor
dukke, noget gammel var hun og klinket i halsen; hun så ud, og sagde:
»Skal vi nu lege mennesker, det er jo altid noget!« Og så blev der et
røre, selv skilderierne vendte sig på væggen, de viste, de også havde
bagside, men det var ikke for at sige imod.
Det var midt om natten. Månen skinnede ind ad vinduet og gav fri
belysning. Nu skulle legen begynde og alt var indbudt, selv barnevog-
nen, der dog hørte til det grovere legetøj. »Enhver er god for sig!«
sagde den, »man kan ikke alle være af adel! Nogen må gøre gavn, som
man siger!«