丹麦语安徒生童话之瓶颈3

Den huskede den flammende smelteovn i fabrikken, hvor den var
blæst i live, den huskede endnu, at den havde været ganske varm, set ind
i den buldrende ovn, dens ophavshjem, og følt sådan lyst til straks at
springe lige ind i den igjen, men at den lidt efter lidt, alt som den blev
kølet af, fandt sig ret vel, hvor den var; den stod i række med et helt
regiment af brødre og søstre, alle fra samme ovn, men nogle var blæst til
champagneflasker, andre til ølflasker, og det gør en forskel! Siden ude i
verden kan rigtignok en ølflaske omfatte den kosteligste Lacrymæ
Christi og en champagneflaske være fyldt med sværte, men hvad man er
født til, ses dog på skabelonen, adel bliver adel, selv med sværte i livet.