En morgen blev den købt. Buntmagerens dreng skulle bringe en
flaske vin af den bedste slags, og den kom med i madkurven hos skin-
ke, ost og pølse; der var det dejligste smør, det fineste brød; bunt-
magerens datter selv pakkede det ind; hun var så ung, så smuk; de
brune øjne lo, der var et smil om munden, der sagde lige så meget som
øjnene; hun havde fine, bløde hænder, de var så hvide, dog var hals og
bryst endnu hvidere, man så straks at hun var en af byens smukkeste
piger og dog endnu ikke forlovet.