丹麦语安徒生童话之瓶颈11

Der var rigtignok ikke længer vin i den, men der var noget lige så
godt; den blev også altid, når Peter Jensen tog den frem, af kammera-
terne kaldt »Apotekeren«; den skænkede den gode medicin, den, der
hjalp for maven, og den hjalp så længe der var en dråbe i den. Det var
en fornøjelig tid, og flasken sang, når man strøg den med proppen,
den fik da navn af den store lærke, »Peter Jensens Lærke«.
Lang tid var gået, den stod tom i en krog, da skete det - ja, om det
var på udrejsen eller hjemrejsen, vidste flasken ikke så nøje, den
havde ikke været i land: da rejste sig en storm; store søer væltede
sorte og tunge, de løftede og kastede fartøjet; masten knækkede, en
sø slog en planke ind, pumperne kunne ikke mere gøre nytte, det var
bælgmørk nat; skibet sank, men i det sidste minut skrev den unge
styrmand på et blad: »I Jesu navn! Vi forliser!«