丹麦语安徒生童话之瓶颈18

Udenfor i haven var gjort stor stads; brændende lamper hang i
guirlander, papirslygter strålede som store tulipaner i transparent; det
var også en dejlig aften, vejret stille og klart, stjernerne skinnede så
blanke og nyet var tændt, egentligt så man den hele runde måne som
en blågrå kugle med gylden halvkant, det så godt ud, for gode øjne.
I de afsides gange var der også nogen illumination, i det mindste så
megen, at man kunne se at komme frem; der stod mellem hækkene
opstillet flasker, hver med et lys i; der stod også flasken, som vi kender,
den der engang skulle ende som flaskehals, som fugleglas; den fandt i
dette øjeblik her alt så mageløst dejligt, den var igen i det grønne, var
igen med til glæde og fest, fornam sang og musik, surren og murren
af de mange mennesker, især fra den kant af haven, hvor lamperne
brændte og papirslygterne viste kulører.