丹麦语安徒生童话之瓶颈21

»Det er løjerligt sådan at gå til vejrs!« tænkte flasken, »det er en ny
sejlads; deroppe kan man da ikke løbe på!«
Og mange tusinde mennesker så efter ballonen, og den gamle jom-
fru så også efter den; hun stod ved sit åbne kvistvindue, hvor buret
hang med den lille irisk, der dengang ikke havde vandglas, men måtte
nøjes med en kop. I vinduet selv stod et myrte træ, der var lidt flyttet
til side, for ikke at stødes ud, idet den gamle pige bøjede sig frem for
at se; og hun så i ballonen tydeligt luftskipperen, der lod kaninen gå
ned med faldskærm, og derpå drak alle menneskers skål og kastede så
flasken højt i luften; ikke tænkte hun på, at hun havde set just den flyve
højt for hende og hendes ven på glædens dag i den grønne skov, i
ungdoms tid.