»Det er slet ingenting!« sagde den tredje, »det er uden for klas-
serne, og der er mange klasser i en by, langt over mesters! Du kan være
en brav mand, men du er som mester dog kun hvad man kalder »sim-
pel«! Nej, så ved jeg noget bedre! Jeg vil være bygmester, træde ind på
det kunstneriske, det tænkende, komme op til de højerestående i ån-
dens rige; vel må jeg begynde nedefra, ja, jeg kan gerne sige det lige
rent ud; jeg må begynde som tømrerdreng, gå med kasket, skønt jeg er
vant til at gå med silkehat, løbe for de simple svende at hente øl og
brændevin, og de siger du til mig; det er graverende! Men jeg vil bilde
mig ind, at det hele er en maskerade, det er maskefrihed! I morgen, -
det vil sige, når jeg er svend, går jeg min vej, de andre kommer ikke
mig ved! Jeg går på akademiet, lærer at tegne, kaldes arkitekt - det er
noget! Det er meget; jeg kan blive højædle og velbyrdige, ja lidt til
både for og bag, jeg bygger og bygger, ligesom de andre før mig! Det
er altid noget man kan stole på! Det hele er noget!«