»Det er nok for kontrastens skyld, at jeg og denne usselige sjæl skal
komme her på én gang!« sagde ræsonnøren. »Nå, hvem er hun?
Morlille! Vil hun også ind her?« spurgte han.
Og den gamle kone nejede så godt hun kunne, hun troede, det var
St. Peter selv, der talte. »Jeg er en sølle stakkel, uden al familie! gamle
Margrethe fra digehuset!«
»Nå, hvad har hun gjort og udrettet dernede?«
»Jeg har såmænd slet ikke udrettet noget i denne verden! Ikke no-
get, der kan lukke op for mig her! Det er en sand nådens gerning, om
jeg får lov til at komme inden for døren!«