丹麦语安徒生童话之一点成绩11

Jeg kendte det og fik en gru! Jeg har to gange forud i min levetid set den ting
komme, og vidste, at der ville blive en forfærdelig storm med spring-
flod, der ville komme over de arme mennesker derude, som nu drak og
sprang og jubilerede; unge og gamle, den hele by var jo derude, hvem
skulle vare dem, hvis ingen der så og kendte, hvad jeg nu kendte. Jeg
blev så ræd, jeg blev så levende, som ikke i mange tider! Ud af sengen
kom jeg og hen til vinduet, længere kunne jeg ikke orke! Vinduet fik
jeg dog op, jeg kunne se menneskene løbe og springe derude på isen,
se de pyntelige flag, høre, hvor drengene råbte hurra, og piger og karle
sang, det gik lystigt til, men højere og højere steg den hvide sky med
den sorte pose i; jeg råbte alt hvad jeg kunne, men ingen hørte mig, jeg
var for langt derfra. Snart ville vejret bryde løs, isen gå i stykker, og
alle derude synke igennem uden frelse. Høre mig kunne de ikke, nå ud
til dem magtede jeg ikke; kunne jeg dog få dem i land!