丹麦语安徒生童话之老橡树的最后一梦2

»Sørgeligt!« svarede da altid døgnfluen, »hvad mener du dermed?
Alt er jo så mageløst lyst, så varmt og dejligt, og jeg er så glad!«
»Men kun én dag, og så er alt forbi!«
»Forbi!« sagde døgnfluen. »Hvad er forbi! Er også du forbi?«
»Nej, jeg lever måske tusinder af dine dage, og min dag er hele
årstider! Det er noget så langt, du slet ikke kan udregne det!«
»Nej, for jeg forstår dig ikke! Du har tusinder af mine dage, men jeg
har tusinder af øjeblikke til at være glad og lykkelig i! Holder al denne
verdens dejlighed op, når du dør?«
»Nej,« sagde træet, »den bliver vist ved længere, uendeligt længere,
end jeg kan tænke det!«